Zoneterapi

Zoneterapi

 

Zoneterapi er én af de mest udbredte komplementære behandlingsformer i Danmark, hvor behandleren anvender en særlig trykteknik, der går ind og påvirker kroppens energisystem, således kroppens selvhelbredende kræfter stimuleres.


I zoneterapien ses mennesket som et netværk af energier, der alle deltager i kroppens kommunikation og påvirker hinanden.


Zoneterapi kan ikke kun bruges til at afhjælpe gener, men også til at vedligeholde et godt helbred. Det gælder uanset alder og køn, for zoneterapi er for alle – selv helt små babyer kan have gavn af zoneterapi!


Behandlingsmetoden tager udgangspunkt i, at hele kroppen afspejles på fødderne. På denne måde kan trykpåvirkninger på bestemte punkter under fødderne, påvirke bestemte dele af kroppen og sætte gang i en helings- eller lindringsproces. 


Mest udbredt er fodzoneterapi, men behandlingen kan også anvendes i ansigtet og på hænderne. Der findes ingen videnskabelig forklaring på, hvorfor zoneterapien virker, men man har fundet følgende forbindelser med behandlingerne:


  • Blodgennemstrømningen øges
  • Muskulaturen afslappes


Kombinationen gør, at næringsstoffer og ilt lettere når ud til cellerne samtidig med, at affaldsstoffer bliver transporteret væk.


Det har stor betydning, når det gælder kroppens udrensningsorganer som f.eks. nyrer, lever, lunger og tarmsystem, hvor den øgede blodgennemstrømning gør at organerne kan arbejde mere effektivt.


Ved en zoneterapi behandling sker der antageligt en øget produktion af endorfiner, der har en morfinlignende effekt, der går ind og virker både afslappende og smertelindrende.

 

Zoneterapi bringer kroppen i balance


Der kan let opstå blokeringer og ubalancer i kroppen, der resulterer i sygdom og smerter. Ubalancer i kroppen kan være vanskelige at håndtere, men med zoneterapi kan man med tryk under fødderne gå ind og stimulere de enkelte reflekszoner. Det skaber en vekselvirkning gennem kroppen og fjerner energiblokeringer. Således bruger zoneterapeuter tryk til at sætte gang i kroppens selvhelbredende kræfter.

Vigtige zoner på kroppen stimuleres og på den måde fjernes energiblokeringer. Det betyder, at impulser i nervesystemet øges, kredsløbet og immunforsvaret

 

Kroppen fungerer som et energikredsløb


Som i andre alternative behandlingsformer tænker man inden for zoneterapien på kroppen som en helhed. Zoneterapeuter arbejder ligesom akupunktører og kinesiologer ud fra den tankegang, at kroppen virker som et energikredsløb, der kommer i ubalance, hvis bare et led i kredsløbet svækkes.


Tolv elektromagnetiske baner, meridianer, gennemløber kroppen på langs. Når zoneterapeuten trykker på zonerne, arbejder hun også med meridianerne, og der sker en genopretning af energistrømmene i kroppen.


Hvordan det hænger sammen, kan man ikke forklare i traditionel videnskabelig forstand. Zoneterapeuten behandler, stimulerer og forebygger. Som en slags motion af organerne, som sikrer, at de hele tiden fungerer optimalt og i balance med hinanden. 


Ved tryk af varierende styrke på de forskellige reflekszoner under foden, sendes impulser til de organer, som zonerne repræsenterer med det resultat at kredsløbet stimuleres, ilttransporten bliver bedre, og dermed forbedres også udskillelsen af affaldsstoffer i kroppen.

 

Indvendig rengøring


Faktisk virker zoneterapi som en gang indvendig rengøring. De mange affaldsstoffer, som gennem årene aflejres i kroppen, svækker organerne og hæmmer de naturlige processer i kroppen med det resultat, at der opstår forskellige lidelser.


Gennem zoneterapi bliver kroppen renset for affaldsstoffer, så organerne igen kan komme til at fungere optimalt.


Selv om zoneterapeuter er gode til at behandle symptomer, leder de altid efter årsagen til symptomerne og indleder en behandling af de grundliggende ubalancer.

 

Sådan foregår en behandling med Zoneterapi? 


Et behandlingsforløb er individuelt og afhænger derfor af klientens sundhedstilstand, og hvad denne ønsker at arbejde på.


Den indledende behandling vil ofte begynde med en samtale for at danne mig et indtryk af de symptomer og gener, du som klient ønsker at blive behandlet for.Dette bruger jeg til at danne et helhedsbillede, inden vi planlægger det rette behandlingsforløb.


Herefter går behandlingen i gang. Der er tale om en meget aktiv behandling, idet jeg som behandler både mærker og observerer under hele behandlingen, samtidig med at du er opmærksom på, hvilke reaktioner behandlingen skaber.


Er der tale om zonebehandling til børn, vil behandlingen være kortere end ellers og fokuseret på at være særligt nænsom og blid.


Det er vidt forskelligt, hvor mange behandlinger der skal til. Nogle udfordringer kan klares med en enkelt eller få behandlinger, mens andre kan kræve adskillige behandlinger – særligt hvis det er noget, man har båret rundt på i flere år.


Man bør regne med 3-4 behandlinger før det er muligt at se en virkning af zoneterapien.

Komplekse tilstande kan strække sig længere og kræve

op til 10-12 behandlinger eller flere. Det afhænger af, om du kommer med noget akut eller en kronisk sygdom.


Zoneterapi er især velegnet til at regulere moderne livsstilssygdomme og opsøges typisk som hjælp til?

 

- Mavesmerter og fordøjelses problemer

- Smerter i bevægeapparatet

- Hovedpine / migræne

- Betændelses tilstande

- Kredsløbs problemer

- Stress / udbrændthed

- Sportsskader

- vedligeholde godt helbred

- Blodtryks problemer

- Lindre gener og symptomer ved kronisk sygdom

- Allergi

 

Tilskud til Zoneterapi


Det er muligt at få tilskud til zoneterapi behandlinger gennem flere sundhedsforsikringer og Sygeforsikringen "danmark".

Kontakt din sundhedsforsikring og hør hvordan du er dækket, eller tjek Sygesikringen "danmark"s side for zoneterapi.

 

 

Skal jeg have en henvisning?

 

Nej, du kan kontakte din zoneterapeut direkte og aftale en tid. Find en terapeut tæt på, hvor du bor. Nogle sundhedsforsikringer kræver lægeanbefaling. Spørg dit forsikringsselskab.



UNDEROVERSKRIFT

Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.


UNDEROVERSKRIFT

Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.


UNDEROVERSKRIFT

Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.


UNDEROVERSKRIFT

Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.