I klinikken fører jeg altid de originale behandlinger. Dette gælder naturligvis også for Japansk Lifting.
Den originale Japansk Lifting er udviklet af den internationalt anerkendte danske reflekszoneterapeut Lone Sorensen.
Lone Sorensen har været behandler igennem de seneste 43 år. Hun startede sit virke som zoneterapeut tilbage i 1978. Siden 1988 har hun intensivt afprøvet og studeret terapeutiske ansigts-behandlingsmetoder hos indfødte indianere i Andesbjergene i Sydamerika.
Denne viden og erfaring om indianernes oprindelige behandlinger har hun koblet sammen med uddannelser i metoder fra bl.a. japansk og kinesisk akupressur samt terapeutiske metoder fra bl.a. vietnamesisk og den arabiske kultur.
Resultatet blev den helt unikke form for ansigtszoneterapi kaldet Japansk Lifting.
Japansk Lifting – er en unik metode til et naturligt ansigtsløft uden kirurgi
Japansk Lifting er en fantastisk metode, der reducerer aldringsprocessen i ansigtet. Den unikke behandlingsform forbedrer blodcirkulationen i ansigtet, virker på det dybe væv, reducerer rynker og giver slap hud ny elasticitet og spændstighed.
Japansk Lifting er en dejlig afslappende anti-stress behandling, der giver et naturligt ansigtsløft uden brug af smertefuld kirurgi eller indsprøjtninger.
Dit ansigt fortæller omverdenen og dit spejlbillede, hvem du er, og hvordan du har det.
Dit ansigt afslører dine følelser og din sindstilstand. Ansigtets linjer er meget nuancerede og kan med små ændringer fuldstændig forandre dit udtryk og dine signaler.
Ubevidst spænder vi hele tiden i ansigtets muskler, og det forstærkes, når vi er stressede, nervøse, har bekymringer, har smerter eller er anspændte.
Ved Japansk Lifting teknikken afspændes muskulaturen og blodgennemstrømningen forøges. Teknikken giver også en effektiv lymfedrænage, så ansigtet drænes for væskeophobninger og små hævelser bliver udglattet.
Poser under øjnene og misfarvninger vil blive kraftigt reduceret, og ansigtet får et afslappet og anderledes udseende, så du kan møde verden med et afspændt ansigt med mere naturlig glød, større spændstighed i huden og færre rynker og fine linjer.
Vi kan ikke forhindre, at vi bliver ældre, men vi kan forebygge og forsinke ansigtets aldringsproces.
Nedsat bevægelighed og aktivitet i ansigtsmusklerne kan skyldes psykiske tilstande som nedtrykthed, depression, angst eller udbrændthed. Her kan Japansk Lifting hjælpe med at løsne op og genskabe den naturlige bevægelighed i ansigtet.
Japansk Lifting virker også terapeutisk ved nedsat bevægelighed og aktivitet i ansigtsmuskler opstået som følge af fx lammelser i ansigtet og neurologiske problemer, som påvirker ansigtsmuskulaturen, tyggefunktionen eller øjets muskler.
Hævelser i kroppen kan skyldes hormonelle ubalancer og ubalancer i organerne. Dette kan Japansk Lifting også afhjælpe, da behandlingen ikke kun har effekt på ansigtet, men også påvirker resten af kroppen via akupunkturpunkter i ansigtet med forbindelse til hormonsystem og organer.
Hvordan foregår behandling med Japansk Lifting?
Behandlingen benytter punkter i ansigtet, der er forbundet med meridianer og nervereflekspunkter tilknyttet Central Nerve Systemet.
Behandlingens unikke kombination af ansigts-zoneterapi, lymfedrænage og ansigtsmassage giver tilsammen nogle helt unikke resultater.
Du vil se forandring allerede efter den første behandling, men det optimale resultat opnås ved et behandlingsforløb på 10 - 12 behandlinger.
Herefter kan du holde det opnåede resultat ved lige, ved at få ca. 1 behandling en gang om måneden.
Afstressende og effektivt ansigtsløft og anti-age
De teknikker, der anvendes, er bl.a. lange, dybe behagelige stræk af ansigtets muskler og væv. Strækkene styrker strømmen af energi gennem meridianerne, ansigtsmusklerne og ansigtets nerver.
Under en Japansk Lifting behandling stimuleres hele 24 akupunkturpunkter, samtidig med at behandlingen øger blodcirkulationen, fjerner toksiner, ilter væv og stimulerer produktionen af kollagen og elastin.
Det samlede resultat er en afbalancering af såvel ansigtet, som kroppen og organerne. Og med et kontinuerligt forløb, vil slap hud og rynker mindskes, og hudens tekstur, elasticitet og glød forbedres.
Din ansigt vil blive ”løftet”, og du vil se friskere og yngre ud, uden at du har været i nærheden af en kniv eller en spids nål fra en kanyle
Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.
Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.
Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.
Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.